Cube V

Høj kvalitet og lækkert design

Cube V er kvalitets opbevaringsmøbler i et moderne og nytænkende design. Navnet V er opstået ud fra de former, som går igen flere steder på møblerne: de er samlet på gering med en smigvinkel på 45°, og både udskæringen på bakker og standard grebene er formet som et V. Serien har en helt kvadratisk form, som understøttes af en hjørneliste i alle reolens samlinger. Møblerne er samlet på gering med en stødfast ABS-kant, hvilket giver en lækker designmæssig detalje for øjet.

Møblerne i V-serien består af reoler og skabe i 1-, 2- og 3-rums højde, samt 1- eller 2-rums bredde plus et udtræksskab med fuldt udtræk.

Materiale og farver

Et V opbevaringsmøbel kan fås i enten laminat eller finér. Vælger du korpus i laminat, kan du frit designe hjørnelister og fronter med 29 forskellige farver. Vælger du i stedet finér, leveres møblet med massiv trækant.

Stor fleksibilitet

Uanset om dit V møbel skal stå, hænge eller kunne flyttes rundt på, kan det lade sig gøre. Det kan leveres med enten vægophæng, bensokkel, ben, stillesko/hjørneben eller hjul. I kraft af det gennemgående materiale i hele korpusset, kan du desuden bruge dit V møbel som f.eks. rumdeler eller som en del af et skranke-modul.

Herunder er listet en masse inspirationsbilleder op.

Hvis du ønsker at vide mere om Cube V serien, har specifikke spørgsmål til f.eks. farvesammensætningerne, eller ønsker et tilbud på opbevaringsmøbler, kan du kontake os på tlf.: 70 22 10 17 eller mail: adm@ergo-design.dk